...og der var også en lille vulkan!

Undskyld hvor jeg har været langsomt ved at skrive i min dagbog, men disse dage har jeg haft et utroligt travlt. Det er ikke bare de opgaver som jeg var nødt til at aflevere, anderledes mit simpelt universitetsliv har blevet fuldt af æventyrrejse.

-Jeg har afleveret et stor kommentar om et ,,femisniste” digt, om islenske kvinder som masturbere sig med glødelamper! Digtet havde bare 15 orde, men jeg skrev næsten 2500. Læreren skal aldrig tro at det bar en fyr som skrev den komentar.
-Jeg har været med folk fra fjernsynet for at hjælpe dem med at lave et lille dokumentar om Island. Det var spændende, vi har taget til mange smukke og interessant steder, men vi har haft mange problemer. Desuden havde vi en bil ulykke, men intet alvorligt skete, fordi vi alle havde spændt de redningsbælter. Heldigvis har de haft time for at tage nogle gode billeder med sne i Vestfjordene. Det var så smukt! Men også så farligt.
-Jeg har perfektioneret min kartoffelretter. Den beste måde for at nyde en billig kartoffelmad er at lave dem med kokosmælk, som de var for østurlandsk mad, men med italensk krydderi. Prøv det!
-På fridag var jeg forsvundet i Stykkishólmur, en lilleby i Snæfellsnes. Hvad lavede jeg der? INTET, fordi det er intet spændende muligt at lave der! Det var sent og jeg var sulten og alene. Jeg prøvede at finde nogen lokal åben, men desværre var intet i sådan landsby. Jeg endelig tog til den eneste café der, og spiste en lækker likørkage med ekstra fløde som aftenmad, og drak billig øl fra ,,de danske dage” festen. Jeg var alene og tyst, inden folk blev nok fuldt for at begynde at snakke med mig, den ,,new kid in town”, og ville give mig nok næsetobak for at dræbe en elefant! Den aften var et stort æventyr. Nu ved jeg hvordan livet er ude i landsdele, og jeg ved nok at jeg kunne ikke overleve det.
-Igen i Reykjavík, tog jeg til teater med nogle veninder. Skuespillet var om en kærliheds trekant, men den synpunkt var meget mandlig. Alle mine veninder kunne godt med skuespillet, men det gjorde jeg ikke. Underligt!

Nu er jeg nødt til at søve. I morgen vil jeg hilse mine venner fra fjernsynet.