Næsten uden timer

Der høres ingen støj om mit kollegium, der er blevet næsten tomt i morgen, og her er der en mærkelig stemning.
I dag begynder den såkaldte kennsluhlé eller, på dansk, den lektiepause.
Man regner med det at det bliver en lektiefri uge for bare at koncentrere sig om at læse og lave principalt skriflige opgaver. Men de akademiske omstændigheder er aldrig de samme for alle på universitetet og de fleste udenlandske studenter tager chancen for at køre bort og rejse lidt omkring landet. En stor guppe har taget til Vesterfjordene. De andre, specielt parene, har ikke noget sagt og forsvandt før daggry.
Det skulle være hyggeligt at tilbringe ugen som disse sideste, men det er i hvert fald noget meget positivt for mig at blive bare hjemme, for disse dage vil jeg prøve at færdiggøre alle de opgaver jeg har forsinket fra siden min computer døde og det er derfor godt at kollegiet er nu roligt som et bibliotek.

Imens jeg læser for det eneste fag der ikke var holdt op føler jeg at jeg vil spise noget meget smagfuldt eller med en meget udpræget smag. Måske er det hjernet som kræver sukker og nogle mineraler for at blive ved at fungere. Det bedste skulle være at spise tørfisk, men det er faktisk slet ikke billig så jeg lader mig nøje med at æde chokoladekugler og drikke rosenknopper te... kuglerne har mælkchokolade, der ikke er så tilfredsstillende som sort og rent chokolade, men teen er udmærket.

Nu behøver jeg at prøve at spare meget

Det kom et forfærdeligt brev fra Skatteministeriet hjem hos mig.
Der står at jeg behøver at betale en ganske forskelig sum af kroner for penge jeg har aldrig haft. Det lyder som en fejl, men det er en slags alarm for at få at alle islændinger til at passe godt sine skatteansættelser, sådan fungerer det islændske system: man får en rigtigt stor regning som en slags bød hvis man ikke har afleveret de årlige ansætelses breve... men det behøvede jeg ikke at gøre for jeg ikke en gang var her på landet heller i Santiago med doktorgradskursene. Og selv om man tænker om stipendiet af disse fire og halv måneder jeg var her i Island i året 2005 bliver det allt sammen langt fra at være nok til at betale for... Men det skete en lille misforståelse, og måske er det min skyld. Der stod i registret at jeg alltid havde været i Reykjavik, for jeg ikke havde gået til kontoret og sagt at jeg skulle ud til udlandet, så det var for komputerne som jeg aldrig havde været bort og som jeg behøvede at aflevere min anskatteansættelse... hvad som jeg ikke gjorde da jeg tænkte at alt var i orden... og derfor fik jeg sådan alarm-bød, som faktisk fungerer godt, for jeg blev temmelig alarmeret da jeg så dette brev!
Jeg har lige sent en email til kontoren og problemet vil sikkert løse sig selvt.

Desuden...
virker min komputer ikke . Hun (eller den) vil ikke starte, eller kan det ikke, og det ser ud som hårddisken er i stykker...
Jeg ved ikke hvad jeg må gøre, for øjeblikket ikke noget. Jeg vil søge efter computer tilbud for sandsynligvis bør jeg at købe en ny som først.

Æv, hvor er dette alt kedeligt!

Heldigvis har jeg lige netop købt flyvning til København for at besøge to gode veninder der som jeg har længe længe ikke set.
Jeg skulle måske at spare pengene op, men jeg gider så meget til denne rejse! ;-)

Mere rødgrød med fløde

Her kommer jeg igen med en ny post.
Nu bor jeg igen i Reykjavik og igen er jeg i dansk, nu på Islands Universitetet.
Jeg havde allerede tænkt at studere noget dansk hjemme, men den forfærdelige tilstand af mit dansk tvang meg til at tage faget i selvstuderet dansk på universitetet... jeg håber til det bedrer og jeg kan begynde at komunikere med andre skandinavere uden problemer.

Jeg gjorde en lille rejse ti Oslo for to uge siden med alle de andre i Nordklub (den unge gruppe af Foreningen Norden). Ideen var at hjælpe Nordmænd med at grundlægge en ung afdeling som den islenske og Nordkub arrangerede rejsen og nogle workshops for det. Danskere har en lignende klub så de kom også med. Også kom et par finske piger og en svenske pige som hjalp i workshops.
Disse møder er altid en god chance for at få at kende nye interessante mennesker og desuden for at lære mere om de andre nordiske landes kultur... hvis man taler flydende skandinavisk.

Da vi kom i Oslo regnede det og det var koldt. Og det første vi så var nogle skøger og drukne indvandrere som bandede over landet... så mit første indtryk var ikke så godt som jeg havde forventet (selv om de skøger der var utrolig søde og fine, ikke som de almindelige skøger på gaden i andre europeiske hovedstæder). Men under dagslyset blev byen solskins flot og indtryk jeg havde fået blev så positivt bagefter at jeg faktisk vil komme der igen.

Men jeg havde alvorlige problemer for at kunne kommunikere med de andre på dansk, for de mennesker jeg forstod kunne ikke forstå mig, og de der kunne forstå mig kunne jeg ikke forstå... så det var lidt indviklet.

Og jeg forstår ikke hvordan de sprogs dele af hjernet fungerer, for der i Oslo kunne jeg ikke tale noget, men nogle dage før mødte jeg en svenske pige da jeg gik til en koncert med nogle venner og vi alle begyndte at snakke sammen og jeg snakkede meget "blandinavisk" uden problemer...

Det skulle være sjovt at kunne tage til Caffé Norden i Gøteborg (et andet ungdoms møde) især for jeg kunne møde nogle venner der, men desværre er jeg for optaget med både studier og arbejde for at tage tjansen.

Men den næste gange skal jeg kunne at snakke bedre.

(Jeg var forresten at vente for at læreren korrigerede denne post, men hun har ikke endnu givet mig den til bage... så her kommer han sådan, naturlivis)

bla bla bla atter en dag

Det er lidt pinligt at have 3 blogsider i brug men ikke at finde tid for at slå noget op.
Men i virkeliheden sker der ikke noget iteressant til mig. Mit liv bliver hver gang almindeligere og kedeligere hver dag.
Jeg har faktisk ikke blogget noget interessant på dansk. Det er jo svært at noget jeg prøver at tænke på dansk lyder smart. Den danske del af min hjerne ejer virkelig de samme evner som en 5 årigt barn.

De danske timer i dag var lige for frustrerende.

Ikke noget interessant. Jeg sidder alene i kantinen på fakultetet og skriver nogle udenlandske ord på et genbrugt stykke papir. Jeg har allerede bestilt min mandags tortillamad, som forresten ikke er nogen meksikanske ret heller bare den såkaldte spanske omelet med brød. Den er for hed så jeg venter til den bliver lidt lunken før end at begynde at æde som et bæst.
Jeg har min brune uldhue på for jeg ikke har haft tid til at gå til frisør og mit hår ser frygteligt ud.
Jeg glemte min næsering hjemme og jeg føler mig nøgen...

Kød levninger

Jeg er ikke helt en vegetar. Jeg kan meget godt lide nogle kødretter og faktisk elsker lever og specielt fransk paté men det kunne siges at jeg er tilbøjelig til at spise bare grønsager. Jeg køber ikke nogen kødvarer medmindre jeg har gæster eller jeg vil lave mad sammen med nogen ven, og det har længe været at jeg ikke gør det. Derfor er jeg blevet så vant til ikke at blande mine grønsager med kød at når jeg finder nogle kød levninger på noget køkkens redskab synes jeg det temmelig modbydeligt.

Det var engang da jeg var ved at gøre rent i køkkenet at jeg fand at nogen havde satte plastbakke af kød i køkkenaffaldsspanden uden at skylle blodet ud, så at det dryppede og kom også ud fra posen. Spanden var al våd af blod og det havde været sådan hele weekenden, så det var råddent og stank utrolig ondt. Først troede jeg at jeg kunne løse det, men faktisk var det umuligt for mig at tåle stanken. Jeg var nødt til at sætte posen igen i spanden og stikke ned ud og kaste alt det sammen i skraldet.
Men problemet endede ikke her. Jeg havde stankens følelse so meget inde i hoved at jeg ville somme tider kaste op om denne aften. Jeg var faktisk nødt til at gå ud i byen og drikke øl på bar for at få min mave til at forbedre og begyndte at ryge igen for ikke at have stanken i næsen. Det skete om mandag men det blev til sidst lige som en parti-lørdag.

Jeg har begyndet at tænke at måske var jeg blevet lidt hysterisk med kød.
Men i går havde jeg en slags familie frokost i Grill-restaurant hvor vi spiste grilleret svinekød. Jeg havde heller villet gå til nogen anden slags restaurant, vegetariensk helst, men i hvert fald spiste jeg maden meget gerne.

(Jeg ryger forresten ikke mere)

Madonnisk vrøvl

Jeg sidder hjemme hos min mor og lytter til musik imens jeg skriver i computeren og venter for den næste rutebil, for jeg komte for sent til denne klokken halv otte. Den kørte bort for jeg var ikke nok hurtig med at gøre rent i køkkenet og soveværelset... Jeg er faktisk ikke meget dygtig på rengøring.
Der er Madonnas CD på spilleren og jeg tænder den og hør sange jeg har længe ikke hørt, siden en Madonnas ultrafan boede hos os i kollegium. Men nu er Madonna pludselig blevet det mest interessant emne jeg har for at skrive om.
Der er et mærkeligt forhold det jeg har med Madonna.
Jeg kan ikke undgå både at kunne lide og ikke at kunne lide hendes musik.
Der er nogle geniale ting i hendes musik men i lige måde er der for meget af almindelige kommerciele sager i den også.
Hendes musik kan også høres på alle steder, så generalt vil jeg ikke høre hende hjemme.
Men, sometimer, lige som nu, kan det blive temmelig hyggeligt.
Jeg synes Madonna er utroligt intelligent, særlig i forretninger. Hun er velsagtens blevet en stor myndighed i vores popkultur men hun er meget forskellig end alle de andre musik stjerner. Det er måske fordi hun ændrer og udvikler sin selv persone med hvert album. Det er usædvandligt og risikabelt, men, jeg ved ikke hvordan hun gør det, men hun befaler altid fashion, hun bliver med hvert album den nyeste og fineste i fashion i alverden... bare fordi hun er cool.

På dette album siger hun nogle interessante ting. Ikke noget nyt, men alligevel nok forstandige ting.
Hun har en så stor påvirkning på den store masse, jeg havde engang en kæreste som talte somme tider som om hun var en filosof.
Er hun ikke nogen slags guru?
Der er så mange artister og tænkere der siger mange interessante og vise ting, men bara nogen som Madonna bliver hørt.
Hun har noget utroligt charmerende i stemmen. Noget karakteristisk i hende som vises måske vigtigere end hendes berømmelse eller hendes kvalitet som sangerinde.
Bjørk Gudmundsdottir skrivede engang en sang for hende som hedder Bedtime Story. Jeg kan altid meget godt lide Bjørks tekster, og hendes musik er en af disse som har største påvirknig på mit humør. Alligevel, når jeg hør Bedtime Story har den en større end andre sange som Bjørk selv synger.

Nu skal jeg holde kæft og ikke vrøvle mere...
Let’s get unconscious honey…

Nede i Glashavet

I dag har jeg fundet nogle fotografier af nogle ualmindelige mesterværker på netet.

I slutningen af 1800 tallet fremstillede de to tyske glaskunstnere, Leopold Blaschka og hans søn Rudolf, unikke og meget naturtro glaskopier af gopler, søanemoner, blæksprutter, søsnegle og andre havvæsener. De var primært fremstillet som studieobjekter til undervisning på højere læreanstalter.(fra politiken.dk, se flere fotografier her)

Jeg husker da jeg plejede at dykke om sommeren.
At være nede i havet er en at de bedste oplevelser jeg har haft. Man dykker ned og så stanser ved bunden. Pludselig bevæger alt sig meget langtsomt og helt samtidigt efter bølgernes takt. Der er en usammenlignelig harmoni. Og man behøver ikke engang at ånde. Det er en særlig speciel fornemmelse.
Men det er desværre så længe siden jeg har dykket!

Nu bor jeg rigtigt borte fra stranden, og jeg ville gerne dekorere væggen ved min sæng med nogle få glassøanemoner. Det skulle blive ganske hyggeligt, smukt og beroligende... med en havbunds stemmning.