Nede i Glashavet

I dag har jeg fundet nogle fotografier af nogle ualmindelige mesterværker på netet.

I slutningen af 1800 tallet fremstillede de to tyske glaskunstnere, Leopold Blaschka og hans søn Rudolf, unikke og meget naturtro glaskopier af gopler, søanemoner, blæksprutter, søsnegle og andre havvæsener. De var primært fremstillet som studieobjekter til undervisning på højere læreanstalter.(fra politiken.dk, se flere fotografier her)

Jeg husker da jeg plejede at dykke om sommeren.
At være nede i havet er en at de bedste oplevelser jeg har haft. Man dykker ned og så stanser ved bunden. Pludselig bevæger alt sig meget langtsomt og helt samtidigt efter bølgernes takt. Der er en usammenlignelig harmoni. Og man behøver ikke engang at ånde. Det er en særlig speciel fornemmelse.
Men det er desværre så længe siden jeg har dykket!

Nu bor jeg rigtigt borte fra stranden, og jeg ville gerne dekorere væggen ved min sæng med nogle få glassøanemoner. Det skulle blive ganske hyggeligt, smukt og beroligende... med en havbunds stemmning.