Næsten uden timer

Der høres ingen støj om mit kollegium, der er blevet næsten tomt i morgen, og her er der en mærkelig stemning.
I dag begynder den såkaldte kennsluhlé eller, på dansk, den lektiepause.
Man regner med det at det bliver en lektiefri uge for bare at koncentrere sig om at læse og lave principalt skriflige opgaver. Men de akademiske omstændigheder er aldrig de samme for alle på universitetet og de fleste udenlandske studenter tager chancen for at køre bort og rejse lidt omkring landet. En stor guppe har taget til Vesterfjordene. De andre, specielt parene, har ikke noget sagt og forsvandt før daggry.
Det skulle være hyggeligt at tilbringe ugen som disse sideste, men det er i hvert fald noget meget positivt for mig at blive bare hjemme, for disse dage vil jeg prøve at færdiggøre alle de opgaver jeg har forsinket fra siden min computer døde og det er derfor godt at kollegiet er nu roligt som et bibliotek.

Imens jeg læser for det eneste fag der ikke var holdt op føler jeg at jeg vil spise noget meget smagfuldt eller med en meget udpræget smag. Måske er det hjernet som kræver sukker og nogle mineraler for at blive ved at fungere. Det bedste skulle være at spise tørfisk, men det er faktisk slet ikke billig så jeg lader mig nøje med at æde chokoladekugler og drikke rosenknopper te... kuglerne har mælkchokolade, der ikke er så tilfredsstillende som sort og rent chokolade, men teen er udmærket.