Kød levninger

Jeg er ikke helt en vegetar. Jeg kan meget godt lide nogle kødretter og faktisk elsker lever og specielt fransk paté men det kunne siges at jeg er tilbøjelig til at spise bare grønsager. Jeg køber ikke nogen kødvarer medmindre jeg har gæster eller jeg vil lave mad sammen med nogen ven, og det har længe været at jeg ikke gør det. Derfor er jeg blevet så vant til ikke at blande mine grønsager med kød at når jeg finder nogle kød levninger på noget køkkens redskab synes jeg det temmelig modbydeligt.

Det var engang da jeg var ved at gøre rent i køkkenet at jeg fand at nogen havde satte plastbakke af kød i køkkenaffaldsspanden uden at skylle blodet ud, så at det dryppede og kom også ud fra posen. Spanden var al våd af blod og det havde været sådan hele weekenden, så det var råddent og stank utrolig ondt. Først troede jeg at jeg kunne løse det, men faktisk var det umuligt for mig at tåle stanken. Jeg var nødt til at sætte posen igen i spanden og stikke ned ud og kaste alt det sammen i skraldet.
Men problemet endede ikke her. Jeg havde stankens følelse so meget inde i hoved at jeg ville somme tider kaste op om denne aften. Jeg var faktisk nødt til at gå ud i byen og drikke øl på bar for at få min mave til at forbedre og begyndte at ryge igen for ikke at have stanken i næsen. Det skete om mandag men det blev til sidst lige som en parti-lørdag.

Jeg har begyndet at tænke at måske var jeg blevet lidt hysterisk med kød.
Men i går havde jeg en slags familie frokost i Grill-restaurant hvor vi spiste grilleret svinekød. Jeg havde heller villet gå til nogen anden slags restaurant, vegetariensk helst, men i hvert fald spiste jeg maden meget gerne.

(Jeg ryger forresten ikke mere)

Madonnisk vrøvl

Jeg sidder hjemme hos min mor og lytter til musik imens jeg skriver i computeren og venter for den næste rutebil, for jeg komte for sent til denne klokken halv otte. Den kørte bort for jeg var ikke nok hurtig med at gøre rent i køkkenet og soveværelset... Jeg er faktisk ikke meget dygtig på rengøring.
Der er Madonnas CD på spilleren og jeg tænder den og hør sange jeg har længe ikke hørt, siden en Madonnas ultrafan boede hos os i kollegium. Men nu er Madonna pludselig blevet det mest interessant emne jeg har for at skrive om.
Der er et mærkeligt forhold det jeg har med Madonna.
Jeg kan ikke undgå både at kunne lide og ikke at kunne lide hendes musik.
Der er nogle geniale ting i hendes musik men i lige måde er der for meget af almindelige kommerciele sager i den også.
Hendes musik kan også høres på alle steder, så generalt vil jeg ikke høre hende hjemme.
Men, sometimer, lige som nu, kan det blive temmelig hyggeligt.
Jeg synes Madonna er utroligt intelligent, særlig i forretninger. Hun er velsagtens blevet en stor myndighed i vores popkultur men hun er meget forskellig end alle de andre musik stjerner. Det er måske fordi hun ændrer og udvikler sin selv persone med hvert album. Det er usædvandligt og risikabelt, men, jeg ved ikke hvordan hun gør det, men hun befaler altid fashion, hun bliver med hvert album den nyeste og fineste i fashion i alverden... bare fordi hun er cool.

På dette album siger hun nogle interessante ting. Ikke noget nyt, men alligevel nok forstandige ting.
Hun har en så stor påvirkning på den store masse, jeg havde engang en kæreste som talte somme tider som om hun var en filosof.
Er hun ikke nogen slags guru?
Der er så mange artister og tænkere der siger mange interessante og vise ting, men bara nogen som Madonna bliver hørt.
Hun har noget utroligt charmerende i stemmen. Noget karakteristisk i hende som vises måske vigtigere end hendes berømmelse eller hendes kvalitet som sangerinde.
Bjørk Gudmundsdottir skrivede engang en sang for hende som hedder Bedtime Story. Jeg kan altid meget godt lide Bjørks tekster, og hendes musik er en af disse som har største påvirknig på mit humør. Alligevel, når jeg hør Bedtime Story har den en større end andre sange som Bjørk selv synger.

Nu skal jeg holde kæft og ikke vrøvle mere...
Let’s get unconscious honey…