Nede i Glashavet

I dag har jeg fundet nogle fotografier af nogle ualmindelige mesterværker på netet.

I slutningen af 1800 tallet fremstillede de to tyske glaskunstnere, Leopold Blaschka og hans søn Rudolf, unikke og meget naturtro glaskopier af gopler, søanemoner, blæksprutter, søsnegle og andre havvæsener. De var primært fremstillet som studieobjekter til undervisning på højere læreanstalter.(fra politiken.dk, se flere fotografier her)

Jeg husker da jeg plejede at dykke om sommeren.
At være nede i havet er en at de bedste oplevelser jeg har haft. Man dykker ned og så stanser ved bunden. Pludselig bevæger alt sig meget langtsomt og helt samtidigt efter bølgernes takt. Der er en usammenlignelig harmoni. Og man behøver ikke engang at ånde. Det er en særlig speciel fornemmelse.
Men det er desværre så længe siden jeg har dykket!

Nu bor jeg rigtigt borte fra stranden, og jeg ville gerne dekorere væggen ved min sæng med nogle få glassøanemoner. Det skulle blive ganske hyggeligt, smukt og beroligende... med en havbunds stemmning.

Nye ord

I dag er jeg igen i Garigolo teater-cafe,
denne smukke en lidt dyr cafe på gamle byen i Santiago som er allerede blevet mit andet hus. Her kender jeg alle bartenderene og dekorationen og instandsættelsen er så hyggelige at timer flyver væk når jeg sidder her med coputeren eller snakker ved baren. Men ikke alt her henne er så hyggeligt for cafeen skjuler mere end et uhyggeligt spøgelseæventyr inden i husets mure... det kan jeg tale.
Her er også internets forbindelse og jeg nyder tilfældigheden og for at prøve at skrive mine hjemmearbejde med netets hjælp.
Det er alligevel for svært. Jeg er ved at bruge en online ordbog som er ikke ond (online-ordbøger er generelt temmelig unyttige) men jeg har været så langt uden at øve mig på dansk og uden at møde i timerne at det går meget langtsomt.
Imens skriver jeg også nogle hurtige ord og prøver at blogere igen på dansk.
Vi skal se hvor længe det varer!

På gensyn.